Phillip Faber og Anne Glad på scenen i Alsion

Phillip Faber. Foto: Robin Skjoldborg

Phillip Faber. Foto: Robin Skjoldborg

30. juni 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Phillip Faber vil den 18. januar aften øse ud af sin viden i Alsions koncertsal og dele sin glæde ved den danske sangskat med dig. Det bliver en eksklusiv aften, hvor ikke alt er planlagt på forhånd, og hvor fællessang og samtale vil skabe en helt speciel stemning. Både sangene, det at synge og ikke mindst følelserne forbundet med sang er omdrejningspunktet, når Phillip Faber sætter sig ved flyglet og i samtale med livsstilseksperten Anne Glad indtager scenen, skriver arrangøren, Tikko.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske sangskat er enestående og ingen andre lande har så broget og rig en arv, der bruges og fornyes hver eneste dag. Phillip Faber vil dele sin kærlighed til den danske sang og give dig et indblik i sin egen historie og liv. Det handler om betydningen af sangen, hvad der gør en en sang god og ikke mindst alt det, som sang gør ved os.

Under coronakrisen er interessen for sang vokset, og skønne strofer og smukke melodier dyrkes i fællesskab, endda på landsdækkende tv i  ”Fællessang – hver for sig”, hvor Phillip Faber blev et ikon for sammenholdet. Du kan nu høre, hvordan han oplevede pludselig at stå i midten af det hele i programmerne, der samlede Danmark i en svær tid, hvor alle følelser i befolkningen sad uden på tøjet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Phillip Faber er komponist og dirigent og tidligere barneskuespiller. Siden 2013 har han været chefdirigent for DR PigeKoret og siden 2016 kunstnerisk ansvarlig for Malko Dirigentskolen.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...