Kvinde- og Krisecentret har fundet en ny leder

5. juli 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Maybritt Kay Hinrichsen er den nye leder i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og hun kommer fra en stilling som afdelingsleder på STU-skolen Rendbjerg Favn, der er en ekstern satellit til Aflastningshjemmet Rendbjerg Favn. Hun begynder som ny leder for Sønderborg Kvinde- & Krisecenter den 9. august.

”Jeg glæder mig til samarbejdet med de engagerede medarbejdere og frivillige i Sønderborg Kvinde- & Krisecenter og håber, at jeg med mit eget engagement kan bidrage til at udvikle arbejdet med centrets voldsramte kvinder”, siger Maybritt Hinrichsen i en pressemeddelelse og tilføjer, at hun altid går til en opgave med begejstring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maybritt Kay Hinrichsen er uddannet pædagog med en årelang ledererfaring og ligeledes mange års erfaring i arbejdet med udsatte grupper i alle aldre. Desuden har Maybritt Kay Hinrichsen en leder- og coachuddannelse.

”Vi er glade for at have fundet en ny leder, der passer til vores værdier og som vil fortsætte med at udvikle krisecentrets dialogbaserede kultur”, siger bestyrelsesformand Sanne Vahlun.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...