Politikommissær Thomas Berg fortæller, at når antallet af indbrud i andet kvartal i år er faldet til 20, så spiller Corona en rolle.
“Folk er mere hjemme og det gør det noget sværere for indbrudstyvene. Det gælder ikke alene i Sønderborg, men i hele landet”.
Danmarks Statisk har netop offentliggjort tallene for indbrud, som er begået i det andet kvartal.
Sidste år var der i samme periode 31 indbrud indenfor Sønderborgs kommunegrænse.
“Ud over Corona-situationen, så spiller Nabohjælp også en rolle. Det viser et indbrud i nat også. Her reagerede en nabo og det opdagede indbrudstyven, som så stak af fra stedet”, siger Thomas Berg til SønderborgNYT.
Anderledes var det i andet kvartal 2019.
“Når der var hele 64 indbrud dengang, så skyldtes en meget aktiv gruppe kriminelle, som vi fik anholdt. De blev idømt lange fængselsstraffe og en enkelt blev også udvist”, siger Thomas Berg. Når meget aktive indbrudstyve bliver anholdt, så ses det tydeligt i statistikkerne.



















