Sommerrevy: Nu er der stille

25. juli 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften blev der spillet revy for sidste gang i denne sæson og alle deltagerne i Sønderborg Sommer Revy Show spredes efter at have været helt tæt sammen i flere måneder.

“Jeg skal til Menstrup-revyen og derfra skal jeg på Det Kongelige Teater og være med i Matilde, som er en Beatless-musical”, siger Jeff Schjerlund til SønderborgNYT.

Revyens kapelmester, Thomas Pakula skal til Randers og lave musik til deres revy og så skal han afløse Cirkusrevyens kapelmester en periode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lone Rødbroe starter med at holde lidt ferie.

“Og så skal jeg til Vendsyssel Teater og være med i Romeo og Julie og senere skal jeg med i noget tv-arbejde, som jeg ikke må sige noget om”.

Jesper Lundgaard skal på 20 års jubilæumsturné med sit Elvisshow.

“Og derefter skal jeg med Randers Teater på tur og lave Frank Sinatra og derefter bliver det tiden til mine juleshows”, siger han.

Carsten Svendsen skal lave Cirkus Jul for Muskelsvindfonden.

“Det kommer til at foregå i et stort telt i Aarhus og i København og når det er slut, så venter Charlie og Chokoladefabrikken i Østre Gasværk”, siger Carsten Svendsen, som også skal spille revy næste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der skal jeg være med i Cirkusrevyen”.

Revycheferne Jeanne Boel og Klaus Kristensen, skal bruge dagen i dag, søndag, på at rydde scenen for alt deres udstyr, kulisser og tøj.

“Det gør vi sammen med de medarbejdere, som har arbejdet bag scenen og når det er klaret, så slapper vi af nogle dage, inden vi begynder at sætte scenen til næste års revy”, siger Jeanne Boel til SønderborgNYT.

Du kan SE BILLEDER HER .

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...