Legendariske Sinne Eeg giver gårdhavekoncert i Sønderborghus

Sinne Eeg ved en Sønderborghuskoncert i 2020

Sinne Eeg ved en Sønderborghuskoncert i 2020

5. august 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den internationalt anerkendte Sinne Eeg er blandt Skandinaviens største jazzvokalister og lørdag den 28. august spiller hun i gårdhaven i Sønderborghus fra klokken 15.

Og skulle det vise sig, at vejret er dårligt, så flyttes koncerten indenfor, skriver Sønderborghus.

Sinne Eeg er kendt over hele Europa og Asien og er tæt på et gennembrud i USA. Overalt hvor den danske sangstjerne optræder, fascineres publikum af hendes smukke klang, stærke presens og eminente scatsang. Som en indlysende konsekvens har Sinne mange loyale fans over hele verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sangerinden har sunget med amerikanske jazzikoner som Larry Goldings, Curtis Stigers og Peter Erskine samt optrådt på legendarsike jazzklubber som Green Mill i Chicago, Cotton Club i Tokyo og Birdland i New York. Hun har modtaget adskillige anerkendelser, heriblandt fire Danish Music Awards for Bedste Vokalalbum, DR P2 Jazzprisen, Ben Webster Prisen, den franske Prix Du Jazz og Dronning Ingrids Hæderslegat, personligt tildelt af Dronning Margrethe og hendes søstre.

Billetter kan købes på Sønderborghus’ hjemmeside.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...