Se hvem der vandt billetter til Anders Blichfeldt-koncert

11. august 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Når Anders Blichfeldt kommer til Kultursalen i Augustenborghallerne med sit nyeste show ‘Blichfeldt Solo’ lørdag den 4. september klokken 20, så sidder Lotte Mi Thordsen blandt publikum sammen med en ven eller veninde.

Hun vandt nemlig to billetter til koncerten, fordi hendes svar blev udtrukket. Og hun svarede rigtigt, da hun skrev, at Anders Blichfeldt er alene på scenen i sin solokoncert.

“Vi er stolte af at kunne præsentere Anders Blichfeldt i Kultursalen”, siger Poul Andersen der er musikansvarlig i idrætsforeningens kulturafdeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sit nye show tager Anders Blichfeldt os med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige. Vi hører alle de sange, vi kender fra tiden med Big Fat Snake, soloudgivelser, samarbejdet med Elvis’ band og fortolkningerne fra tv-udsendelserne Toppen af i Poppen 2019 og 2020.

Anders Blichfeldt fortæller om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om turen til toppen af dansk musik og om at skulle genopfinde sig selv igen og igen. Det er sjovt, smukt, skørt, intimt og gennem-musikalsk. Han er alene på scenen med sine instrumenter og elektronik og leverer sjove, rørende og overraskende versioner af de sange vi kender.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du vil opleve koncerten, så kan du købe billet på Midtals Idrætsforenings hjemmeside .

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...