Bedømmelseskomiteen for Årets Landsby besøger Broagerland

12. august 2021 Broager Skrevet af: Redaktion

Bedømmelseskomiteen for Årets Landsby har nomineret Broagerland som en ud af tre, der kan blive Årets Landsby 2021. Komiteen kommer i morgen, fredag, på besøg til et spændende program.

Begrundelsen for nomineringen af Broagerland er blandt andet samarbejdet på tværs mellem landsbylaugene, Broager Udviklingsforum og eksterne parter.

Det har resulteret i mange spændende projekter. Den fremhæver ikke mindst arbejdet med Broagerland 3.0 i form af etablering af bo- og arbejdsfællesskaber med nye rammer for bosætning og arbejde, der skal ejes og drives af fællesskabet på Broagerland gennem en erhvervsdrivende fond, skriver Borager Udviklingsforum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bedømmelseskomiteen har tidligere landdistriktsminister Carsten Hansen som formand og består desuden af repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd, Forenet Kredit og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark.

På dagen vil otte deltagere fra komiteen møde ca. femten af de aktive fra Broagerland. Vi skal blandt andet høre om og se: Broagerland 3.0, stilleruterne, cykelfærgen samt en række andre samarbejdsprojekter.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...