Claus Bodenhoffs Børnecancer-indsamling besøgte også Broager Sparekasse

19. august 2021 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Claus Bodenhoff fra Nordsjælland er igen på cykel rundt i landet, hvor han samler penge ind, som han kan give videre til Børnecancerfonden – og torsdag kom han gennem Sønderborg, hvor han blandt andre fik følgeskab af byrådsmedlem Helge Larsen fra Sundhedsudvalget.

“Jeg har tidligere været med Team Rynkeby i Paris og jeg synes, det giver mere mening for mig at cykle rundt i Danmark, hvor jeg kan møde nogle af de børn, som jeg er med til at hjælpe”, siger Claus Bodenhoff til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Claus Bodenhoff holdt ind ved blandt andet Broager Sparekasse, hvor direktør Lars Christensen kom ud og fik et diplom, fordi sparekassen støtter Bodenhoffs indsamling med 10.000 kroner.

“Claus Bodenhoff er et vidunderligt menneske, som altid gør rigtigt meget for andre og det gør han uden selv at få noget ud af det. Og når pengene gives videre til Børnecancerfonden, så støtter vi rigtig gerne”, siger Lars Christen til SønderborgNYT.

Marianne Benzon Nielsen er glad for, at Broager Sparekasse og mange andre støtter Claus Bodenhoffs indsamling.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Børnecancerfonden hjælper vi kræftsyge børn og der skal penge til. Blandt andet støtter vi forskningen af kræft, som rammer børn og i dag overlever seks ud af syv kræftramte børn”, siger Marianne Benzon Nielsen til SønderborgNYT.

“Jeg begyndte mine ture rundt i Danmark i 2015 og har indtil nu sendt 5 millioner kroner til Børnecancerfonden og det er jo også en del”, siger Claus Bodenhoff.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...