Brecklings Bogcafé: Flemming Jensen fortalte både om sælfangst og familiesammenføring

22. august 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag var skuespiller og forfatter Flemming Jensen gæst i Brecklings Bogcafé, som nu er flyttet i Sønderborghus – og det blev en eftermiddag, hvor gæsterne oplevede Flemming Jensens humor, lune, finurlige tanker og hans evne til at spidde ting i samfundet, som han synes, skal være anderledes.

Bogcaféværten, Allan Breckling, spurgte Flemming Jensen, hvornår han egentlig kom på ideen med at skrive bøger?

“I 1973 rejste jeg til Grønland for at være lærer og deroppe blev jeg ret god til at køre hundeslæde og til at fange fisk. Men det tog lang tid, inden jeg fangede min første sæl – og det at fange den første sæl er sådan en slags mandomsprøve”, fortalte Flemming Jensen. Pludselig lykkedes det ham at fange sin første sæl – og da han kom kørende hjem til bygden med sælen bundet til hundeslæden, var flagene hejst og de lokale stod i nationaldragt og tog imod ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Efter den oplevelse skrev jeg en kronik til Politiken, der jo ikke kendte mig og derfor tog den med i avisen. Kort tid efter blev jeg kontaktet og spurgt, om jeg ikke ville skrive en bog. Og så skrev jeg ‘Vejledning i sælfangt’. En meget tynd bog, som var en slags Gøg og Gokke på isen”, sagde Flemming Jensen.

Bogen blev en succes og Flemming Jensen råder alle kommende forfattere – og også forlag – til at lave meget tynde bøger. Der skal ikke være for mange sider.

Flemming Jensen har for nylig udgivet Kongen af Malmø, der handler om en dansk kronprins, som skal giftes med en udenlandsk kvinde. Problemet er, at kronprinsen ikke ønsker særbehandling – så må han flytte til Malmø og bo der med sin hustru i to år, inden han kan få hende med hjem til Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Bogen handler om familiesammenføring og det kan jo ikke være rigtigt, at man ikke kan få sin kære med hjem, hvis man har levet sammen med ham eller hende i udlandet i nogle år, hvor man har haft job i det andet land”, sagde Flemming Jensen og forrtalte om en udenrigsreporter fra tv.

“Han var udsendt i Asien i 25 og ville så flytte til Danmark sammen med sin hustru. Men det endte med, at de måtte flytte til Flensborg på grund af de skrappe regler herhjemme”, sagde Flemming Jensen. Han fortæller videre, at der kun er ét eneste land i verden, som har lige så skrappe regler for familiesammenføring, som Danmark har.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det er Nordkorea”, sagde han.

Du kan SE BILLEDER HER .

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...