Torsdag sidder symfoniorkestret klar til koncert i Alsion

Nu kan Sønderjyllands Symfoniorkester igen spille for en fyldt sal

Nu kan Sønderjyllands Symfoniorkester igen spille for en fyldt sal

23. august 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mange koncertnydere har ventet tålmodigt på, det bliver muligt at opleve Beethovens  Kejserkoncert, der oprindeligt skulle have fundet sted i sommeren sidste år, men blev flyttet over et år frem – nu står den helt særlige koncert endelig for døren.

Publikum med billetter til den oprindelige dato – 28. august 2020 – har adgang til koncerten torsdag kl. 20.00 i Koncertsalen Alsion.

Den oprindelige billet giver adgang, skriver symfoniorkestret.

Coronapas skal vises ved indgangen til koncertsalen, men der er ingen afstandskrav, så publikum kan placeres i salen som før corona, og koncertgængere skal igen sidde på den den plads, som står på billetten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Salsprogrammer til koncerten købes i indgangen via orkestrets venneforening og cafeen er igen åben i pausen, hvor drikkevarer nydes i foyeren.

Publikum kan glæde sig til at opleve dirigent Giancarlo Andretta, solist Michael Roll og Sønderjyllands  Symfoniorkester i Berlioz’ Romersk Karneval, Beethovens Klaverkoncert nr. 5 ‘Kejserkoncerten’ samt Leonore-ouverture nr. 3, op. 72a og slutteligt i Ravels Ma Mère l’Oye.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...