Hvem synes du der skal have Sundhedsprisen?

9. september 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hvem skal have Sundhedsprisen i Sønderborg Kommune i år?

Det kan du være med til at bestemme. Alle har nemlig mulighed for at komme med kandidatnavne.

Sidste år blev prisen delt mellem initiativtagerne til parahåndbold – håndbold for børn og unge med særlige udfordringer – i Dybbøl IU og Camilla Pedersen, der havde stiftet Sønderborg Runners, som hver uge samlede en større flok til en løbetur, hvor der var plads til alle, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Måske er det i år din træner, din idrætsforening, din hyggeklub, dit sangkor eller noget helt femte, der skal modtage prisen.

”Der er meget, der gør noget godt for vores velvære, og der er mange, der yder en flot, frivillig indsats, som fortjener at bliver belønnet – måske med Sundhedsprisen. Det håber jeg, at mange vil tænke lidt over og derefter gerne sende os en indstilling”, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget.

Det er endnu ikke besluttet, hvor og hvornår Sundhedsprisen uddeles. Måske vil det – ligesom sidste år – foregå ved, at modtageren/modtagerne overraskes midt i deres aktivitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sende dit forslag til: [email protected] senest den 27. september.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...