God stemning i Byrådet op til budgetforhandlingerne

11. september 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Byråd har været samlet til budgetseminar torsdag og fredag for at sætte rammerne for kommunens budget i 2022. Og der er god stemning omkring processen for kommunens husholdningsbudget.

”Vi har vendt mange ting og har haft gode drøftelser på tværs i Byrådet. Og det glæder mig meget, at Byrådet er enige om en stor del af de overordnede rammer for kommunens budget for 2022. Jeg ser det som et godt tegn på, at vi formentlig kan samle Byrådet bag en fælles budgetaftale efter de kommende forhandlinger”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På budgetseminaret har Byrådet valgt at følge den økonomiske politik om, at målet på 75 millioner kroner i kassen skal overholdes. Derudover er der enighed om, at det tidligere effektiviseringskrav på 45 millioner skal ske i årene 2023-25. Det skal primært ske ved at skære ned på administrative udgifter, herunder bygningsdrift.

I 2021 har de samlede anlægsinvesteringer i Sønderborg Kommune været på 650 millioner kroner.

”Vi har i de senere år gennemført mange og store anlægsinvesteringer og dertil lavet ekstraordinære investeringer i forbindelse med Coronaen. Så håndværkere og byggebranchen har nok at se til og derfor er vi enige om, at udgifterne til anlægsinvesteringer skal drosles ned de kommende år”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...