TUBA inviterer til Julekoncert i Christianskirken

5. november 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Julen er børnenes fest, men ikke alle børn har en tryg og glad tid i Julen. I familier med alkoholproblemer er Julen ofte lige omvendt – en tid med øget utryghed og frygt.

Netop i juletiden, hvor der er fokus på stærke familietraditioner, bliver børnene ekstra konfronteret med deres egen dysfunktionelle familie på en måde, der ofte præger dem langt op i voksenlivet, skriver TUBA i en pressemeddelelse.

Den landskendte operasanger Andrea Pellegrini vil med tre julekoncerter slå et slag for en mere åben Jul, som bydermennesker indenfor man ikke nødvendigvis er i familie med. Andrea Pellegrini holder selv Jul hos en anden familie end sin egen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun har i samarbejde med strygekvartetten Live Strings, der har spillet sammen med store navne som Kanye West, Michael Bublé og Lukas Graham, skabt en overraskende klassisk julekoncert, der støtter og sætter fokus på landsorganisationen TUBAs arbejde.

TUBA hjælper børn og unge med gratis terapi for senfølger efter en opvækst med forældre med alkoholproblemer eller stofmisbrug.

Den 14. december klokken 19:30 er hun i Christianskirken i Sønderborg – og du finder billetter her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med ’Julen Har Englelyd’ skaber Andrea Pellegrini og Live Strings en anderledes varm og akustisk nærværende koncertoplevelse, når de med lige dele legesyge og respekt fortæller Juleevangeliet med klassisk musik.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...