Faldne fra Den Store Krig mindes torsdag klokken 11

6. november 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Mindearrangementet på torsdag den 11. november klokken 11 i Sønderborg sker traditionen tro ved mindesmærket for Sønderborgs faldne på Kirketorvet ved Sct. Marie Kirke, skriver Kontaktudvalget for militære traditioner i Sønderborg-området.

Mindetalerne holdes i år af J.P. Rasmussen, specialist i Hærhjemmeværnet og af Generalsekretær Uwe Jessen fra Bund Deutscher Nordschleswiger.

Der vil blive lagt tre kranse – en fra Hæren, en fra Sønderborg Kommune og – som et nyt tiltag – en krans fra Bund Deutscher Nordschleswiger. Kransen fra Hæren lægges af major Tobias Tesch, Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland. Kransen fra kommunen lægges af borgmester Erik Lauritzen og den tyske krans lægges af generalsekretær Uwe Jessen fra Bund Deutscher Nordschleswiger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterfølgende gennemføres en kort dansk/tysk takkebøn i Sct. Marie kirke, hvor alle fremmødte er velkomne til at deltage.

Mindehøjtideligheden indledes kl. 1100, fordi var tidspunktet i 1918 for våbenstilstanden under Den Store Krig, som krigen blev kaldt, indtil den næste verdenskrig brød ud.

På det tidspunkt ophørte alle krigshandlingerne på slagmarken, og de egentlige fredsforhandlinger tog sin begyndelse.

Fredsforhandlingerne endte med Versailles-freden den 28. juni 1919, som blev underskrevet af Frankrig, Storbritannien, Belgien og deres allierede på den ene side og Tyskland på den side. Krigen varede fra 1914 til 1918 og krævede over otte millioner faldne soldater, heriblandt 5.270 sønderjyder. Alene Sønderborg mistede 199 mand, som alle er nævnt ved navn på kirketorvets mindesmærke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindehøjtideligheden gennemføres af Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet som også stiller med faneborg.

Alle er velkomne til at møde op og deltage i mindet om denne krigs mange faldne.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...