Selvom DSU Sønderborg tidligere – under corona – har været inaktiv, holdt foreningen generalforsamling 8. oktober hvor der blev valgt en spritny bestyrelse.
Siden opstarten er foreningen kommet stærkt igen, og har været med i valgkampen for fuld fart.
”Vi har været ude ved ungdomsuddannelserne og køre kampagne over 9 gange siden vi havde generalforsamling. Vi har også hjulpet med at hænge plakater op i hele kommunen, men udover det har vi også haft vores egne arrangementer, blandt andet rundvisning på rådhuset samt et visionsmøde, hvor vi fik defineret, hvilke værdier vi i partiforeningen står for”, siger formand Emil Wismann i en pressemeddelelse
Så snart valget er overstået vil foreningen præsentere en plan med aktiviteter for resten af året, med fokus på både det politiske såvel som det sociale som man kan se på deres Facebookside ”DSU Sønderborg”.
”Noget af det vigtigste for mig personligt er den sociale del af DSU. Jeg har selv boet i Århus og der var DSU det sociale fællesskab, hvor jeg fandt tætte venner og fik en masse gode oplevelser. Det fællesskab både skal og vil vi være med til at skabe for andre unge i kommunen”, siger kasserer Emilia Lindberg.
Bestyrelsen bestående af formand Emil Wismann, næstformand Hannah Larsen, kasserer Emilia Lindberg, Lærke Cathrine Thomsen og Mads Brandhøj.


















