Stafet 2020 er afleveret til fremtiden

13. november 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Det sidste punktum er nu sat i DGI Sønderjyllands markering af Genforeningen, da den frivillige styregruppe bag Stafet 2020 torsdag aften mødtes for endeligt at overbringe depechen til Folkehjem Aabenraa med alt det historiske materiale, der blev opsamlet under Stafet 2020 tilbage i foråret.

”Vi startede for snart fire år siden med at opsamle fortidens historie, vi dokumenterede nutiden undervejs i Stafet 2020 med billeder, videoer, hilsner og anden omtale af alt dét, der skete i de syv involverede kommuner. Og i dag afleverer vi så det hele til fremtiden”, fortalte Holger Jacobsen, frivillig initiativtager bag Stafet 2020 for de fremmødte på Folkehjem Aabenraa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Depechen var også i Nordborg, hvor SønderborgNYT stod klar med kameraet. Du kan se udsendelsen her på SønderborgNYT TV.

Inde i depechen, som løberne havde med sig rundt på de 468 km i foråret 2021, gemmer sig fire USB-stiks med historisk materiale i form af; billeder, hilsner til fremtiden fra stafettens deltagere, videoer, avisomtaler, live udsendelser, den historiske udstilling, samt billeder fra den virtuelle stafet i 2020 og Rømø halvmarathon i september 2021.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ved ikke, om vore efterkommere kan åbne USB-stiks i 2120, og vi finder heller aldrig ud af det, men vi har hjulpet dem godt på vej ved at sende selvsamme materiale til Rigsarkivet, som sikrer, at alt data opdateres og følger med den digitale udvikling”, siger Holger Jacobsen i en pressemeddelelse.

Blandt det historiske materiale ligger også en video produceret af Region Syddanmark fra Stafet 2020s afslutningsdag den 6. juni 2021, hvor det bl.a. vises, at depechen løbes i mål på Folkehjem Aabenraa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Genforeningsstafetten blev som så meget andet udskudt et år grundet corona, og derfor trak alting ud tidsmæssigt – også de frivilliges arbejde og planlægning hermed:

”Vi kunne på ingen måde have gennemført Stafet 2020 uden den frivillige styregruppe og de 25 foreninger, der kløede på for at løse tingene på bedste vis. Derfor har vi haft samlet styregruppen til en afslutning på Folkehjem for at takke dem for deres mange timers arbejde med Stafet 2020 de sidste fire år. De 25 involverede foreninger, der bidrog under Stafet 2020, har fået et økonomisk honorar, som de kan anvende i klubben efter egne ønsker”, siger Thomas Sørensen, direktør i DGI Sønderjylland.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...