Nord-Als Musikfestival afslører de første navne

29. november 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Festivalen ved Nordborg Slot, som finder sted den 10.-11. juni 2022, er kendt for at tilbyde et godt, spændende og meget varieret program og 2022 er ingen undtagelse. Der vil, i de to dage festivalen strækker sig over, være kvalitetsmusik for enhver smag og aldersgruppe, hvilket disse fem første navne på plakaten er et godt eksempel på.

Rasmus Seebach behøver ikke yderligere introduktion. Han er og bliver kongen af musikdanmark. Med flere hits end man kan tælle og en utroligt smittende energi, tryllebinder han store som små. Vi glæder os utroligt meget til et gensyn med denne karismatiske musiker på vores elskede festival, skriver arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Artigeardit er en af de meste interessante, talentfulde og omtalte artister på den danske hip hop scene. Han har på sin helt egen måde skabt et musikalsk og visuelt univers omkring sig, som den danske musikbranche aldrig har set før. Dette har også resulteret i en DMA for Årets Danske Album.

Sømændene er ligeledes et velbeskrevet blad på den danske musikscene og på Nord Als Musikfestival. De 9 sømænd tager publikum med på en ordentlig festsejlads, hvor der bliver sunget, skålet og flirtet til natten sænker sig over festivalpladsen… Med en utrolig charme og et lækkert sceneshow får Sømændene ALTID kulskovlen under selv den største landkrabbe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bryan Adams Tribute er efter 12 år sultne som aldrig før, og det er bestemt ikke uden grund, at bandet bliver betegnet som et af de mest autentiske og velspillende tribute-acts i hele Europa. De der har oplevet bandet før, kan skrive under på, at Bryan Adams Tribute leverer et top-trimmet rock-show, der ligger så rystende tæt op ad originalen, at selveste Bryan Adams har kvitteret med et: ”Cool man”

Dissing & Las synger – Bob Dylan – Der er tale om en enestående autentisk fortolkning af Dylan-universet på højeste niveau, hvor Dylans musik bliver spillet med musikalsk overlegenhed og høj intensitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er kun fredagsbilletter tilbage til Nord-Als Musikfestival 2022. De kan købes på Billetsalg.dk.

Der vil løbende blive offentliggjort flere navne til programmet.

Følg med på Nord-Als Musikfestivals hjemmeside.

 

3. maj 2024 112, Sønderborg

Seks mand slog og sparkede 15-årig dreng

3. maj 2024 112

Torsdag aften klokken 20 blev en 15-årig dreng smidt til jorden af seks personer, som derefter sparkede ham i hovedet og i maven. “Episoden fandt sted tæt på EUC Syds parkeringsplads på Ørstedsgade i Sønderborg”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi. “Ifølge offeret, så skyldes episoden, at de seks, der sparkede, mente, at […]

Læs mere...