Sønderborg Jazzclub inviterer til julejazz i Sønderborghus

Pressefoto

Pressefoto

30. november 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Der er lagt op til en forrygende eftermiddag i julens tegn. – og den eftermiddag er søndag den 5. december kl. 15:00, hvor Sønderborg Jazzclub har inviteret Danmarks nok bedste crooner Mads Mathias til at stå på scenen, og der er ingen tvivl om, at han sammen med sine forrygende dygtige medspillende nisser vil synge julen lige ind i alles julehjerte.

Siden Mads Mathias blev kåret som årets jazznavn, har han med sin hæse stemme og inciterende sceneoptræden betaget publikum. Mads Mathias har spillet med DR Big Band, turneret i Europa, givet koncerter i Tivoli og i Royal Albert Hall, skriver Sønderborg Jazzclub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med sig har han Matthias Heise, som har løftet mundharpens niveau til nye højder. De to jazzmusikere er vilde med julen og til koncerten bliver der plads både til gode danske og internationale julemelodier, men også andre jazzmelodier bliver taget under kærlig behandling.

De medbringer andre kendinge fra jazzens og nissernes verden nemlig Peter Rosendal, Jesper Bodilsen og Pelle von Bülow.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...