Ingen skal sidde alene juleaften

7. december 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Især højtiderne minder os om, hvis noget er svært. Det er måske ikke højtiden i sig selv, men derimod følelsen af ikke at være en del af fællesskabet. Omvendt kan man også sidde med et overskud til at åbne sit hjem og invitere en eller flere gæster hjem, eller også vil man bare gerne opleve noget nyt i selskab med nye mennesker, skriver Bohlberg.dk

I år har Boblberg.dk og Røde Kors derfor gjort det muligt at finde et sted at holde jule- eller nytårsaften, eller invitere en ekstra gæst om jule- eller nytårsbordet, så ingen skal sidde ufrivilligt alene hverken til jul eller nytår.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med under en måned til juleaften er mange i fuld gang med juleplanlægningen, men desværre er der alt for mange danskere, der holder jul ufrivilligt alene. Boblberg.dk og Røde Kors har på Julevenner.dk gjort det muligt, at man enten kan melde sig som julevært med ønsket om at åbne sin dør juleaften, eller melde sig som julegæst med ønsket om at finde nogen at fejre jul med.

Værter og gæster kan selv finde hinanden, men det er også muligt at få Røde Kors til at finde et julematch.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan tilmelde dig som vært eller gæst på julevenner.dk

 

15. maj 2024 112, Sønderborg

Stor udrykning til havnen i Sønderborg

15. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag kørte politiet med udrykning gennem Sønder Havnegade og hen til kajen ud for Havbogade. Der var også kaldt ambulance, lægebil og Beredskab Sønderborgs reddere var også kommet. “Vi havde fået en melding om en drukneulykke, men da vi kom frem, kunne vi se en person, der svømmede mod den anden side af Alssund. […]

Læs mere...