Poul Valdemar sagde farvel til Alsion og Sønderborg

10. december 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag var der afskedsreception for Alsions direktør, Poul Valdemar, som efter 11 år i Alsion, ser frem til at nyde pensionistlivet på Fanø.

“Jeg blev inviteret indenfor i Fanø Kunstmuseums bestyrelse og det glæder jeg mig til”, siger Poul Valdemar til SønderborgNYT og han tilføjer, at han også er med i flere andre foreninger.

Poul Valdemar Nielsen har også været direktør i firmaet China-Sønderborg Link, CD Link, hvor han efter kun fire års intensivt arbejde som brobygger opnåede en uhørt sjælden kinesisk hæder for de råd, han har givet byen Hayian om bæredygtig grøn omstilling i regionen Jiaxing sydvest for Shanghai. Han blev udnævnt til æresborger i provinsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvom jeg ikke skal være erhvervsaktiv mere, så har jeg ikke glemt den grønne omstilling. Jeg har lige købt en elbil og vi er i gang med at få lagt anlægget til jordvarme i vores hus på Fanø”, siger han.

Ved receptionen deltog en lang række mennesker, som har haft berøring med Poul Valdemar i hans rolle som Alsions direktør. Og selvfølgelig var tidligere borgemster A. P. Hansen også dukket op med en flaske Hansen Rom.

“Jeg har taget en flaske med og den første tredjedel af indholdet skal drikke, når du vil ha’ varmen. Den næste tredjedel hedder nabohjælp, fordi man ikke skal drikke den alene. Den sidste tredjedel er den, der inspirerer og giver de gode ideer, som du kan bruge, når du er på Fanø”, sagde A. P. Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER .

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...