Lørdag bliver sidste dag – Hr. Jessen lukker ned

Værtsparret i Hr. Jessen siger farvel og tak til alle de trofaste gæster

Værtsparret i Hr. Jessen siger farvel og tak til alle de trofaste gæster

16. december 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I de seneste dage har Hr. Jessen på Rådhustorvet fået flere aflysninger og det skyldes det stigende antal Corona-smittede.

“Og derfor ser vi os nødsaget til at lukke cafeen ned fra lørdag, klokken 16”, siger værtsparret Lotte og Leif Jessen til SønderborgNYT.

De tilføjer, at de havde håbet på, at de kunne holde åbent til og med den 23. december.

I løbet af januar bliver der meldt ud, hvornår cafeen igen er åben for gæster.

“Vi vil gerne sige tusinde tak til alle vores kunder og ønsker dem en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår”, siger værtsparret.

Artiklen fortsætter under annoncen