Huset Torré bliver kæmpestort

16. december 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Rikke Torré har bestemt sig for, at hun vil flytte sin butik ind i det over 400 kvadratmeter store lokale i Perlegade, der tidligere husede skobutikken Deichmann.

“Jeg har det sådan, at der skal ske noget i og med Huset Torré og derfor har jeg bestemt mig for at flytte i større lokaler, hvor der er rigtig god plads til alle vores varer”, siger Rikke Torré og fortæller, at hun kom glimrende gennem Corona-perioden, hvor butikkerne var lukket ned.

“Under nedlukningen satsede jeg meget på internethandel og det blev en succes. Efter genåbningen fik jeg besøg af kunder, som kom langvejsfra. De ville en tur til Sønderborg og se butikken”, siger hun og tilføjer, at nu er det tid til de næste skridt i udviklingen af butikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige nu er der håndværkere i den tidligere Deichmann-butik.

“Men jeg regner med at kunne åbne dørene i midten af april og senest den 1. maj”, siger Rikke Torré, som glæder sig helt vildt.

“Det bliver helt fantastisk og så kan jeg lave modeshows i butikken, byde vores mange, gode kunder på nogle oplevelser – og hertil kommer, at vores mange livsstilsvarer bedre kan ses, når de bredes ud på meget mere plads”.

 

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Blid og dæmpet dinnerkoncert i Sergenten

4. maj 2024 Kultur

På Sergenten sad der fredag aften flere gæster end nogensinde til Sergent dinnerkoncert med Michael Learns to Rock og da musikken begyndte nød gæsterne det i fulde drag. “Tilbage i ’80erne spillede jeg deres musik for min baby, som jeg gik med i maven”, sagde en kvindelig gæst, der ligesom mange andre drømte sig tilbage […]

Læs mere...