Sydals: Fremtidens frivillige brandmænd må gerne melde sig nu

Arkivfoto: Bo Bach Jensen

Arkivfoto: Bo Bach Jensen

12. januar 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Året 2021 har været et normalt år, når vi ser på øvelsesaktiviteter for de frivillige brandmænd på Sydals. Der har været en særlig fokus på uddannelsesforløbet for de fem nye brandmænd, som blev optaget i brandværnet i 2020. De har gennemført og bestået både grunduddannelsen og funktionsuddannelsen i 2021 i et presset program, hvor de rundt regnet har brugt 300 timer fordelt over aftener og weekender.

I juli 2021 har Sydals Frivillige Brandværn optaget Alexander Petersen fra Skovby, som er den næste i rækken, der starter på grunduddannelsen foråret 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg har tidligere nævnt, at selv med den positive tilgang af mandskab er målet frem mod 2025 at optage og uddanne yderligere 3 – 5 mand. Derfor vil jeg gerne opfordre alle m/k der kunne have interesse i en brandmandsuddannelse til at kontakte mig på telefon 4017 6979 til en uforpligtende samtale”, siger brandkaptajn, Martin Kahr Knudsen.

Sydals Frivillige Brandværn skal have 30 brandmænd for at leve op til de krav, der er.

”Og vi er faktisk 31 mand, men det er inklusiv en såkaldt gæstebrandmand fra Hørup”, siger brandkaptajnen til SønderborgNYT og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når jeg gerne vil have lidt flere frivillige gennem de kommende år, så er forklaringen, at jeg tænker lidt frem og blandt andet ser på alderen hos de frivillige”.

Brandværnet har været kaldt ud til 20 hændelser igennem 2021, hvilket er lidt mindre end 2020.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...