Jesper Larsen vil arbejde for at børn trives

24. januar 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Ved kommunalvalget i november fik Jesper Larsen fra Socialdemokratiet 503 personlige stemmer og de gjorde, at han fik en plads i Byrådet, hvor han er næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget og medlem af Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab.

“Jeg er virkelig glad for min plads i Børne- og Uddannelsesudvalget, som jeg mener er et meget vigtigt udvalg”, siger Jesper Larsen til SønderborgNYT. Som matematiklærer på folkeskolen i Nordborg, så er det klart, at han tænker meget på folkeskolerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det gør jeg, fordi folkeskolerne handler om os alle sammen. Det er børnene, som er i skolerne og deres forældre vil gerne have, at deres børn får den bedst mulige start på livet. Og bedsteforældre ønsker også, at deres børnebørn er på gode skoler. Det gør vi alle, fordi børnene skal tegne fremtiden”.

Jesper Larsen vil gøre sit til, at børn i folkeskolerne trives.

“Trivsel og læring går hånd i hånd og vi kan sikre trivslen gennem dannelse – og det får mig til at springe over til idrætten, hvor der er rigtigt meget dannelse. I foreningerne mødes man på tværs af de såkaldte samfundslag og det har ingen betydning for en fodboldkamp om en spiller er fra en rig familie eller fra en familie på overførselsindkomst”, siger han og tilføjer, at han mener, hans to udvalgspladser spiller glimrende sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som helt ny i Byrådet, så er Jesper Larsen klar over, der er meget, han skal lære.

“Og det vil jeg bruge det første år på og undervejs vil jeg læne mig meget op ad de mere erfarne. Eksempelvis Niels Ole Bennedsen og Jan Prokopek Jensen”.

21. maj 2024 Sport, Sønderborg

Dartklubben Fluen kom hjem med medaljer

21. maj 2024 Sport

Dartklubben Fluen har haft en weekend fyldt med succes ved Lido Viking Masters i Horsens, hvor klubbens fem deltagere hentede i alt fem medaljer hjem. Den største stjerne var PDC-ranglistens nummer 109, Benjamin Drue Reus, der leverede en dominerende præstation og vandt guld i alle tre discipliner, han deltog i. Lørdagens første sejr kom i […]

Læs mere...