Stormen Malik: Alslinjen aflyser afgange

29. januar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På grund af det kraftige blæsevejr må vi desværre aflyse følgende afgange i dag, lørdag.

Bøjden: 11:00 – 13:00 – 15:00 – 17:00 – 19:00

Fynshav: 12:00 – 14:00 – 16:00 – 18:00

Det skriver Alslinjen på deres hjemmeside.

Færgen Bitten, som sejler mellem Hardeshøj og Ballebro er foreløbig i normal drift.

På grund af stormen Malik kan Storebæltsbroen lukkes for trafik fra lørdag aften klokken 22 og frem til søndag klokken 10. Det oplyser Sund & Bælt, der driver broen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver lukket for al biltrafik ved vind af stormstyrke på 25 meter i sekundet. DMI varsler, at der kan komme vindstyrke på op til 29 meter i sekundet i den periode.

Fra lørdag klokken 15 til søndag klokken 9 er der ændringer i DSBs køreplaner og Banedanmark råder til, at man holder øje med Rejseplanen, hvis man skal med toget.