Lions Als gør klar til salget af tulipanbuketter

10. februar 2022 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Et af de glade, farverige forårstegn i Sønderborg er, at medlemmerne af Lions Als sælger og bringer tulipanbuketter ud. Sådan er det også i år – for 10. gang. Virksomheder og butikker kan lave aftaler i løbet af februar og tulipanbuketterne bringes ud den 8. marts.

Formålet med salget af tulipaner er at tjene penge, som Lions Als kan give videre til foreninger, institutioner og organisationer, der yder en indsats imod misbrug. Buketterne sælges for 100 kr. stykket. Når udgifterne til blomster og vaser er betalt, er der ca. 75 kroner tilbage, som går ubeskåret til kampen mod misbrug i lokalområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er stolte af at kunne sige i Lions, at vi ikke bruger penge overhovedet på administration. Når man køber en buket, støtter man med andre ord hjælpearbejdet fuldt ud med ca. 75 kr. – og giver bare 25 kr. for en fin buket, der leveres i en vase med vand, lige til at sætte på butikkens skranke eller skrivebordet på kontoret. Et lille klistermærke på vasen fortæller butikkens kunder, at her støtter man indsatsen for, at unge i Sønderborg-området ikke ender i misbrug, og at børn af forældre i misbrug får støtte”, fortæller medlem af Lions Als, Hanne Pedersen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medlemmerne af Lions Als tager på salgsbesøg i de kommende uger. Og det er meget nemt at gøre en handel:

Man får simpelthen en kvittering på sit køb, betaler enten kontant, med Mobile Pay eller bankoverførsel, og så leveres buketten den 8. marts.

Overskuddet fra tulipansalget er tidligere år gået til for eksempel ferieophold til familier fra Kvinde- og Krisecentret, familier med tilknytning til Misbrugscentret, det forebyggende arbejde i SSP-regi, gadesygeplejersker og Kirkens Korshærs kaffestue.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede inden ‘dørsalget’ går i gang, er der noteret en række store køb. Lions Als har nemlig stor succes med at få aftaler med virksomheder, som køber et større antal buketter, de donerer til plejecentre i kommunen eller Sønderborg Sygehus. Det er en fantastisk oplevelse at glæde patienter på sygehuset og plejecenterbeboere med en uventet forårsbuket.

Hvis et firma ønsker at lave aftale om sponsorat af buketter, kan man kontakte Hanne Pedersen på tlf. 3023 9965.

Salget af tulipaner har været støt stigende, siden Lions Als begyndte på det for 11 år siden. I 2020 blev der sat ny rekord med ca. 800 solgte buketter. I 2021 var der pga. corona ikke noget tulipansalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi synes, det er en skøn måde at tjene penge til velgørenhed på. Vi ved af erfaring, at vores tulipanbuketter holder sig godt og dermed skaber glæde hos køberne længe. Bagefter skaber det om muligt endnu mere glæde, når vi kan donere pengene til for eksempel en familie, der kan komme på sommerferie – noget, nogle familier aldrig har prøvet før. På den måde skaber ideen glæde flere gange, så vi er meget taknemlige for, at så mange støtter os hvert år ved at købe tulipanerne”, siger Hanne Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...