På fredag lægger Skansen gulv til DAI Mesterskab i krolf

14. marts 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Krolfspillere fra hele landet strømmer til Sønderborg på fredag, hvor det første DAI Mesterskab i indendørs krolf nogensinde spilles. Sporten er i en rivende udvikling i Danmark og på sigt håber man, at kunne holde et officielt DM. Der er plads til 144 krolfspillere på banerne, når Broager Sparekassen Skansen i Sønderborg lægger halgulv til.

Børge Georgi, som er formand for Sønderborg Krolfklub og en del af landsudvalget i krolf under Dansk Arbejder Idrætsforbund, regner med fulde huse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er i princippet tredje gang vi skal holde stævnet, fordi coronaen har været i vejen hver gang – men nu lykkes det. Og alle de andre gange har vi haft udsolgt. Så vi er altid optimister og pengene plejer at passe”, siger Børge Georgi i en pressemeddelelse.

Rammerne for det første mesterskab bliver optimale i Skansen, hvor Sønderborg Pipes And Drums åbner stævnet, der også byder på lodtrækningspræmier.

En af de tilmeldte er Sonja Bang fra Guderup, som allerede har været i gang med sporten i seks år. Selvom det sociale ved sporten er meget vigtigt, så går hun benhårdt efter at stå øverst på podietpå fredag.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi kommer ud blandt andre mennesker, lærer en masse at kende og vi kan snakke om alt – også det uden om krolfen. Men jeg forventer at være rigtig god – det vil jeg hvert fald kæmpe for. Det er derfor vi spiller, man må yde noget. Man tager derud for at vinde”, siger Sonja Bang.

Sporten er vokset støt de seneste par år, især i Jylland, og derfor tror Børge Georgi også på, at der på lidt længere sigt kan komme et officielt stempel på sporten.

”Indendørs krolf er i en forrygende udvikling, og virkelig mange begynder på sporten. Og det er derfor, vi kan afholde sådan et mesterskab. Næste stop håber vi er et DM”, siger Børge Georgi.

18. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Den første af fire gange Sjov & Musik gik glimrende

18. maj 2024 Kultur

Lørdag eftermiddag var der Sjov & Musik i Sønderborg og det foregik på Rønhaveplads, hvor enhver kunne nyde nogle timers gratis musik med glade amatørmusikere. Det er et hold borgere, socialt udsatte, hjemløse, de lige, de runde, de skæve og de firkantede, som i fællesskab har bygget en fest for fællesskabet og den er både […]

Læs mere...