Tre gymnastikinstruktører fik DGI Sønderjyllands nål

20. marts 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ved Dybbøl Idræts- og Ungdomsforenings gymnasters store forårsopvisningen i Broager Sparekasse Skansen i dag, søndag, var der også et såkaldt mix-hold for voksne og det består af flere end firs damer og herrer, som viste både spring og rytme.

Holdet ledes af Dorthe Lausten, Helle Matthies og Klaus Lunddal Brose og de blev pludseligt hovedpersoner i Skansen. Det blev de, da Claus Klaris på vegne af DGI Sønderjylland pludselig brød ind og tog ordet:

“I tre er initiativtagere til det her store succeshold og I har gennem flere end fyrre år været på mange, mange foreningshold, egnshold og landsstævnehold og så er i aktive i bestyrelser”, sagde Claus Klaris.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men vigtigst af alt, det er, at I er foreningsmennesker I er DGI’ere og Jeres hjerter banker for Dybbøl Idræts- og Ungdomsforening og derfor får i DGI Sønderjyllands nål”.

DGI Sønderjyllands nål er den største æresbevisning og et yderst fortjent skulderklap til frivillige.

Du kan SE BILLEDER HER .