Politiet fik en travl mandag

29. oktober 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet havde også rigeligt at se til på grund af den voldsomme storm, men det er ikke kun stormen der figurerer i døgnrapporten.

Sent søndag aften blev et pengeskab stjålet ved et indbrud på Blomstergade. Udover pengeskabet blev der også stjålet to såkaldte ”blyant-højttalere” fra B&O. Pengeskabet blev senere fundet ved tennisklubben på Hertug Hans Vej – opbrudt og tømt for indhold.

Under mandagsstormen væltede en varebil på Landevejen i Ketting. Bilen blæste simpelthen om på siden og blev herefter påkørt af en personbil.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Heldigvis gav det kun overfladiske skrammer og knubs, siger Peter Baum fra Sønderborg Politi til Radio Als.

Der blev også tid til at snuppe en spritbilist. På Nørrekobbel blev en 57-årig mand fra det sydlige København stoppet. Han blæste alkometeret op på den helt forkerte side af 1,5 promille og blev taget med til en blodprøve.

Først på aftenen mandag  blev en sten kastet gennem en rude hos tandlægen på Elmevej i Augustenborg. Der havde været personer inde på stedet men der var tilsyneladende ikke stjålet noget.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...