1864: Kanoner ved Dybbøl Mølle genindvies

Arkivfoto

Arkivfoto

10. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I forbindelse med flaghejsningen ved Dybbøl Mølle på Dybbøldagen, 2. Påskedag, den 18. april kl. 08.00 genindvies de fire gamle kanoner, som oprindeligt blev opstillet ved siden af flagbastionen i 1948, men måtte fjernes for en del år siden, fordi lavetterne var rådne.

Kanonløbene blev i 1948 overdraget fra Tøjhusmuseet, nu Forsvarsmuseet, og de oprindelige lavetter kom fra Krigsministeriet. Lavetterne var dog af en forkert type og passede ikke helt til de originale kanonløb, skriver bestyrelsen for Den Selvejende Institution, Dybbøl Mølle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem det sidste års tid har Claus Pihl Christensen arbejdet ihærdigt med at få fremstillet fire helt nye lavetter. Han har selv tegnet alle dele, tilpasset delene, sat det hele sammen og til sidst malet kanonløbene.

Selv om Claus Pihl Chistensen personligt har brugt mange timer på projektet, så har en række leverandører bidraget: Næstved Modelindustri, Sabroe Støberi, Hornslet, Rodeco Overfladebehandling, Hørning og Dansk Autogen Service, Ryomgård.

Uden Claus Pihl Christensens energiske indsats var det ikke lykkedes!

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye lavetter, som er fremstillet af stål, forventes til gengæld at holde i mindst 100 år.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...