Tour-inspireret børnekunstfestival

15. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag formiddag var der fernisering på Dansk-Tysk Børnekunstfestival i Riddersalen på Sønderborg Slot og udstillerne er børn fra Ulkebøl og fra Gråsten Skole samt fra Lornsenschule, Waldschule og Grundschule. Det er kunstnerne Rick Towle og Johannes Caspersen, der har undervist og sikret en gul tråd gennem børnenes værker.

“I år, hvor emnet er Tour de France, var jeg lidt spændt på, om det sagde pigerne noget. Men de ved, hvad Touren er og har også bidraget med interessante værker. Faktisk synes jeg, at der er en del af børnene fra begge sider af grænsen, som har talent”, sagde Rick Towle til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at børnene, som er fra 5. og 6. klasse, ikke har svært ved bare at tegne og male det, som de gerne vil.

“Blokeringerne kommer indenfor de næste år, hvor de bliver mere selvkritiske”.

Udstillingen blev åbnet af formanden for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, Christel Leiendecker, der sagde, at årets tema er Tour de France, som kommer til Sønderborg i juli.

“Selve cykelfeltet ser vi jo kun i nogle sekunder og derfor har vi en gul folkefest i 100 dage op til Touren. Og den folkefest er I og Jeres flotte tegninger og malerier en del af”, sagde udvalgsformanden og tilføjede, der er dejligt at opleve, der arbejdes på tværs af skoler og grænsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

 

 

18. maj 2024 Politik, Sønderborg

Klokken 12 blev de første valgplakater hængt op

18. maj 2024 Politik

Lørdag middag præcis klokken 12 skubbede folketingsmedlem Benny Engelbrecht, som partifælle til tops i en lygtepæl i citykrydset i Sønderborg. “Christel Schaldemose har i hele sin politiske karriere været EU-kandidat i Sydjylland. I 2006 blev hun første stedfortræder og endte med at komme i parlamentet og der har hun været siden”, siger Benny Engelbrecht til […]

Læs mere...