Nu er det tid til at blive tilmeldt Ladywalk

19. april 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Tilmeldingen  til Ladywalk i Sønderborg tegner godt og traditionen tro er det de sidste uger op til slutdatoen, de store hold tilmelder sig.

“Så vi har en tro på, at vi når op et flot deltagerantal”, siger kontaktpersonen for Ladywalk i Sønderborg, Ingrid Romsøe, i en pressemeddelelse.

12 kilometer-ruten går gennem Sønderskoven, Stenholt til Gendarmstien, hvor man har den skønneste udsigt over Hørup Hav til Kegnæs. Fra Lambjerglund over Klinting, Vollerup og igen Sønderskoven til SFS-Hallen. Se i øvrigt ruterne på Ladywalks hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden startskuddet lyder kl. 18.30 vil Sønderborg Garden underholde på pladsen ved SFS-Hallen. Velkomsttalen bliver i år holdt af byrådsmedlem Vivi Brit Nielsen.

Efter hjemkomsten er der mulighed for lidt social hygge inde i SFS-Hallen. Her kan der købes sandwich, pølser, kaffe og øl/vand.

Man kan tilmelde sig Ladywalk som enkeltperson, og er man minimum 11 kvinder, kan man tilmelde sig som hold. Ønsker man at tilmelde sig som hold, er sidste frist den 2. maj på ladywalk.dk. Som enkeltperson kan man også tilmelde sig på selve dagen. Her er prisen 210,00 kr. mod 170 kr. ved online-tilmelding senest den 2. maj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Igen i år støtter Ladywalk foreninger, der forsker i kvindesygdomme. I 2019 donerede Ladywalk tilsammen næsten en million til forskning i kvindesygdomme. I år vil Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen modtage en donation.

En af hemmelighederne bag den store succes er, at alle kan være med.

”Jeg deltog i Ladywalk sidste år. Det var et super fedt arrangement, hvor alle kan være med og en dejlig måde at støtte et godt formål. Jeg oplevede en rigtig god stemning, der var gennemgående fra start til slut. Jeg vil helt sikkert deltage igen i år”, fortæller Sarah, deltager i Ladywalk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ladywalk 2020 blev aflyst på grund af Corona og i 2021 var underlagt Corona restriktioner og foregik i mindre grupper, som kunne gå en af Ladywalkruterne eller en selvvalgt rute på et tidspunkt helt efter eget valg.

Du kan SE BILLEDER FRA DEN SENESTE ‘RIGTIGE’ LADYWALK HER.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...