Egen UI inviterer ukrainere til LINAK Arena og se fodbold

26. april 2022 Sport Skrevet af: Redaktion

Søren Vinther, der er hjælpetræner for Jyllandsserieholdet i fodbold i Egen, har taget initiativ til i samarbejde med gruppen ‘Sønderborg hjælper Ukraine’ at invitere ukrainerne her i Sønderborg Kommune til gratis at se fodboldkampen.

Egen spiller på fredag kl. 19.00 mod  Ølstrup GU på Linak Arena i Guderup. Ølstrup ligger lidt uden for Ringkøbing. Gæsterne forventes at have ca 40 tilskuere med til kampen.

“De lokale i Guderup og omegn bakker godt op om deres lokale fodboldhold, og der plejer at komme 2-300 tilskuere, så mon ikke der bliver en god stemning fredag aften”, siger Søren Vinther i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Egen ligger nr 1 i puljen, og gæsterne fra Ølstrup indtager rækkens 4. plads, så der forventes en tæt og underholdende fodboldkamp.

“Vi syntes det er oplagt, at invitere ukrainerne, så de kan få en forhåbentlig god og lidt anderledes oplevelse. Det er jo fredag aften, så vi tænker de lidt større ukrainske børn også kan deltage, fordi de jo ikke nødvendigvis skal tidligt op lørdag”, siger Søren Vinther.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...