Forvaltningen har en plan for at skifte kommunale biler ud med elbiler

Arkivfoto
Arkivfoto
28. maj 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Natur-, Klima- og Miljøudvalget godkendte i marts en handleplan for grøn omstilling af persontransport, der indeholder flere tiltag, som skal understøtte henholdsvis grøn omstilling af bilparken og reduceret persontransport i Sønderborg Kommune. Et af tiltagene handler om at skifte en del af kommunens biler ud med elbiler.

COWI har lavet en analyse af kommunens bilpark og formålet var at identificere, i hvilket omfang bilparken kan udskiftes med grønnere alternativer. Der er i analysen taget udgangspunkt i, hvorvidt det teknisk er muligt at dække samme kørselsbehov med et eldrevet alternativ samt hvilke økonomiske og miljømæssige konsekvenser en potentiel omlægning af bilflåden vil medføre. Analysen blev lavet medio 2021 med udgangspunkt i daværende priser og sammensætning af bilpark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter at have sat sig ind i sagen, så skal de folkevalgte i Teknik-, By- og Boligudvalget beslutte, om udgifterne til elladestandere skal arbejdes ind i budgettet for 2023 til 2027  og efterfølgende skal Økonomiudvalget godkende, at Sønderborg Kommune skifter en del af bilerne ud med elbiler.

Potentialet for omlægning af bilflåden tager udgangspunkt i en kortlægning af kommunens eksisterende køretøjer, kommunens kørselsbehov og den konkrete anvendelse af de enkelte køretøjer. De økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved omstilling er herefter beregnet for alle køretøjer, som er vurderet teknisk egnet eller måske egnet til omstilling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Analysen viser, at Sønderborg Kommune har 298 køretøjer, som er tekniske egnede for omstilling til el-alternativer, fordi elbiler vurderes at kunne dække det nuværende kørselsbehov. Kommunen har også 161 køretøjer, som er ’måske egnede’, fordi de enten har specielle tekniske krav eller er på grænsen til ikke at kunne dække det nuværende kørselsbehov samt 87 køretøjer, der på grund af kørselsbehov eller tekniske krav ikke kan erstattes med el-alternativer.

På baggrund af COWIs analyse er der lavet en udrulningsplan for elektrificering af kommunens bilpark. De økonomiske konsekvenser forbundet med udrulningsplanen vedrører udgifter til ladeinfrastruktur på de adresser, de kommunale biler er tilknyttet. Udgiften til udskiftningen af selve bilen holdes inden for den pågældende afdelings eksisterende budget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen anbefaler, at de økonomiske konsekvenser arbejdes ind på anlægsprioriteringslisten og dermed indgår i budgetprocessen for 2023-27. Herefter skal der laves udbud på biler, ladestandere og eventuelt et særskilt udbud af entreprenørarbejde.

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...