Elever i udskolingen på Ahlmannskolen har lavet et kunstværk ‘Patchwork a la Tour de France’ som netop er blevet hængt op over skolens hovedindgang. Det er meningen at det skal hænge hele tour-perioden, skriver Ahlmannskolen.
Eleverne har selv designet og håndsyet hele værket.
“Tanken og ideen bag værket er, at det skal symbolisere det enorme maskineri, der er sat i gang omkring den kæmpe begivenhed, som Tour de France er – de enormt mange lapper er syet sammen og endt ud i en færdig begivenhed”, luder det fra de kunstneriske elever Serin, Jasmin, Maja, Andrei, Belle og Mona.
“Slipseformen, der er centreret i midten af værket er et symbol på den mandsdominerede, maskuline og prestigefyldte kultur, der er omkring Touren”.




















