Ole Stisen: Hvor vil partierne hente Skovmose-millionerne?

Arkivfoto

Arkivfoto

18. november 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Ole Stisen, Fælleslisten, skriver:

På torsdagens valgmøde i Lysabild blev der trukket endnu en kanin op af hatten, da Peter Hansen lovede at betale alle omkostninger i forbindelse med løsningen af vandproblemerne i Skovmose. Det er en ekstraregning til flere millioner kroner og Erik Lauritzen støttede omgående forslaget, og jeg sad tilbage og var overvældet over den velvillighed, som nu pludselig var til stede fra de personer, som har bestyret det tekniske område i hele storkommunens tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en vis ret kan man vel hævde, at det er mærkeligt, at man ikke tidligere har fundet en løsning, når man bare i en håndevendig kunne stille millionerne til rådighed uden at diskutere det i Teknik- og Miljøudvalget.

Jeg kommenterede ikke sagen, for jeg var overbevist om, at de to herrer sad med en viden, som jeg ikke kendte til. Desværre ser det ud til at være rigtigt, for der er den 30.10. 2013 udarbejdet et forslag fra Orbicon, som er et rådgivende ingeniørfirma, og tilsyneladende er Peter Hansen den eneste politiker, der har haft kendskab til rapporten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fremgår af rapporten, at de samlede udgifter ved den løsning, som Orbicon foreslår er 3,6 mio.! I øvrigt er forslaget sendt til juridisk vurdering hos eksterne jurister, så man kan finde ud af, hvem der skal betale regningen.

Det er helt klart, at problemerne med oversvømmelser skal løses; men for mig er det også helt klart, at man ikke kan love borgerne i Skovmoseområdet at betale en regning, som ikke er kommunens. Hvis vi betaler regningen, skal vi finde pengene et andet sted i det kommunale budget, og det er helt  utroværdigt at love en gruppe borgere at støtte et ufinansieret millionprojekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...