Ringriderfesten: Ældre hygger sig med Richard Raghnvald

8. juli 2022 Ringriderfesten Skrevet af: Ole Kæhler

Ringriderfesten 2022 er godt i gang, og der er festes i Lansen, hvor omtrent 600 glade seniorer forlængst har indtaget pladserne, kaffen, kagen og de kolde fadøl.

Det Store Ældrearrangement begyndte klokken 13 til de muntre toner fra Broager Danseorkester, da kaffen og den første kage blev serveret ved de mange, lange borde.

Der er højt humør i teltet, hvor også Richard Raghnvald giver et par af sine velkendte numre – til stor begejstring for alle, der gladeligt synger med.

Det Store Ældrearrangement er atter en realitet efter to år med corona-nedlukning, og festen har i den grad været savnet hos de faste deltagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har glædet mig så meget til at komme med igen, at jeg faktisk var helt nervøs for ikke at nå at få billetter. Så jeg har været meget opmærksom på at holde mig opdateret om billetsalget, så jeg ikke skulle gå glip af festen. Det lykkedes heldigvis, og jeg glæder mig til at hyggesnakke og høre god musik de næste par timer”, siger Tove Petersen til SønderborgNYT./ds

Du kan SE BILLEDER HER.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...