Søndag: Tag børnene med på nissejagt i Nørreskoven

Arkivfoto

Arkivfoto

26. november 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Naturstyrelsen inviterer sammen med Nordals Naturskole og Foreningen Nygård søndag den 1. december fra kl. 10-13 alle med på juletur med juleværksted, julehygge og nissejagt i skoven.

Og da julen jo står for døren, så er det også tid til at pynte op.
– Traditionen tro tager vi i skoven for at finde lækkert gran, kogler og mos til vores dekorationer, siger naturskoleleder Andreas Hermann.
Artiklen fortsætter under annoncen

I Nørreskoven på Als findes to skovnisser. De hedder Egon og Konrad, og på turen rundt i skolen kan der være spor efter nisserne.

– Måske er skovnisserne vågnet efter deres sommersøvn, og måske finder vi deres magiske julesæk, siger naturskolelederen.

Efter turen byder naturskolen indenfor i den gamle jagtstue, hvor man kan være med til at binde fine dekorationer, kranse og andre flotte juleting sammen med naturskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen Nygård byder også indenfor på det gamle skovfogedsted, og her kan man købe kaffe, gløgg og æbleskiver.

Arrangementet er gratis, men ønsker man at købe lys, bånd og andet til sin juledekoration koster det 20 kroner. Husk også lidt penge hvis sulten efter kaffe, gløgg eller æbler melder sig.

Til alle børn er der saft og pebernødder.

Mødestedet er ved det gamle skovfogedsted Nygård på Nørreskovvej 41. Husk påklædning efter vejret, pose til gran og andre fund samt godt julehumør.
3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...