Kongeskibet kom sejlende fra Vemmingbund til Slotskajen

19. juli 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag var Kongeskibet Dannebrog i Aabenraa, hvor Dronningen blev modtaget, inden hun kørte til Gråsten, hvor byrådspolitikere, gråstenere og besøgende tog imod hende på byens torv. Herfra kørte hun kort efter til Gråsten Slot.

Kongeskibet blev kun kort tid i Aabenraa Havn og sejlede derfra til Vemmingbund, hvor det lå natten til tirsdag. Midt på formiddagen kom det sejlende ind til Sønderborg, hvor det lagde til ved Slotskajen klokken 10.

Dannebrog blev bygget i 1931-1932 på Orlogsværftet i København, som afløser for det forrige kongeskib, hjuldamperen Dannebrog fra 1879. Skibets skrog er bygget af stål i nittet konstruktion på et tværskibs spantesystem, skibet har klipperstævn og elliptisk hæk. Set udefra kan Kongeskibet deles i to sektioner: Foran skorstenen er der plads til besætningens sovepladser, laster og maskine. Ved anløb af danske og udenlandske havne benyttes det overdækkede agterdæk til receptioner, skriver Kongehuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den kongelige beboelse rummer Dronningens arbejdsværelse, spisesalon, fællessalon, soverum med mere. Dronningen tager personligt del i interiørets indretning, valg af møbler og generel udrustning.

Du kan SE BILLEDER HER.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...