Kulturnatten: Als Gokart Klub gi’r den gas

Pressefoto: Henrik Frandsen
Pressefoto: Henrik Frandsen
16. august 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Als Gokart Klub fra Asserballe kommer til Kulturnatten for at gøre reklame for klubben, gokartsporten og det, der i daglig tale kaldes Kartprojekt, som er en måde at hverve nye gokartkørere til klubben på.

Med i teltet, som stilles op på pladsen ud for Promenadens Is, vil et af klubbens unge talenter, ni-årige Lucas Juncher, fra Team Lucas Racing, også være at finde med sin gokart. Lucas Juncher deltager bl.a i løbsserien, Kart Cup Jylland, og med én afdeling tilbage af mesterskabet ligger han på en 7. plads i den samlede stilling.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Lucas Juncher startede med at køre som seks-årig og han har talent, som vi så arbejder videre med”, siger Ulrik Juncher, som også er medlem af Gokart-klubben og far til Lucas.

”Vi tager flere af vores racer gokarts med til Kulturnatten, så der er noget at se for alle – uanset om de er 5 år eller 100”, siger Ulrik Juncher til SønderborgNYT. Ud over at man kan kigge på de hurtige gokarts, så kan man også få alt at vide om, hvordan man kommer i gang, hvordan det er at køre gokart og hvordan det er at være med i Als Gokart Klub.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

EU-kroner skal gøre lokale lastbiler og produktionsvirksomheder grønne

16. maj 2024 Erhverv

Lastbilkørsel og virksomhedernes energiforbrug står for en fjerdedel af den CO2-reduktion, som Sønderborgområdet skal have skåretn væk for at blive CO2-neutral i 2029. Den opgave har netop fået en håndsrækning fra EU, der har bevilliget 4,5 millioner kroner til projektet ZERO Industry, som Sønderborg Varme, Better Energy, ProjectZero og Sønderborg Kommune de kommende to år […]

Læs mere...