Folkets Fest 2 – på torsdag fra klokken 11 til 16 – er endnu en lokal festivitas for brugere hos Kirkens Korshær, besøgende, frivillige, arbejdende, hjemløse, socialt udsatte og andre, skriver medarrangør Martin Michael Jakobsen i en pressemeddelelse.
Arrangementet, som foregår i Varmestuen er et lokalt initiativ og et lokalt arrangement. Det er nummer to i rækken i et forsøg på at lave en tilbagevendende tradition i forbindelse med det landsdækkende årlige tema, Korshærs-ugen, hvor der er fokus på de hjemløse.
Til forskel fra sidste år, så er budgettet i år stramt. Og på trods af det, så lykkedes det os at lave et bredt, mangfoldigt program ved hjælp af frivillig arbejdskraft og musikere, der spiller gratis.
Så jeg har lavet programmet lidt utraditionel men ud fra at ramme bredt og ikke for at få kunder.
Dagen starter med SMADR – intet mindre og det er en lokal trio, som sidste år vandt VM i punk, Rock og heavy og har to pladeudgivelser bag sig.
Søren Sørensen, en kroejer med slag i. Han stiller op med sin Poetry Slam, som absolut ikke har noget med lyserøde digte at gøre. Det er en blanding af stand-up og tekst/digt-oplæsning. Og Søren han siger det, vi andre kun tør at tænke. Han er lokal Poetry-Slam-mester.
Husorkestret
Næste band er husorkesteret, Cool SunShine & Marvers sofa jam, som spiller to sæt.
Det ene sæt med rock’n roll – med rå og sprød elguitar – og det andet med blød, sød og brun værtshus musik med halvakustisk western guitar.
Og som overraskelse for fællesskabet har vi to fællessange med – en hemmelig fødselsdagssang og Papirsklip, som jeg har gået og øvet med en lille gruppe frivillige op til arrangementet.
Henning Duun Jensen er solo denne dag og hans folk-rock, hans sprøde guitar og stemme vil højst sandsynligt smelte et par hjerter.
MC Arne er et plagiat med MC Einars tekst og lyrik tilsat ny musik
Allan Davies Madsen en revolutionær fra kolonihavehuset ’Shamballa Skovly’, en vis mand, en samfundskritiker og i år præsenterer han nyt materiale og med folkrock, slagsange, arbejdersange og egne sange tryllebinder han publikum og lukker festen.



















