Jazzforeningen havde igen koncert i Sundhalle hvor det hele begyndte

6. november 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag middag var der fyld op i Sundhalle i Sønderborg og det skyldtes, at New Orleans Jazz Sønderborg igen var vært for et jazzarrangement – og denne søndag var det med West Coast Stompers – det ældste Oldtime-Jazz-Band fra ‘Westkysten’ i Schlesvig Holsten. Musikerne i bandet spiller den oprindelige jazz og klassiske blues tilbage fra 1920’erne, hvor især King Oliver, Jelly Roll Morton, Clarence Williams, Ma Rainy, Bessie Smith, og tidligere swing bands som Fletcher Henderson og Duke Ellington har givet musikken og spillestilen videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Enhver, der har lyst, kan komme til vores jazzkoncerter og melder man sig ind i foreningen, så bliver det billigere at få jazz-oplevelser”, siger formand Erwin Langholz til SønderborgNYT.

Foreningen havde den første jazzkoncert i 2019 og det var også på Sundhalle. Siden har de haft flere koncerter i Fiskeladen på havnekajen og også på Hotel Sønderborg Strand, hvor der kan være flere gæster end i Sundhalle.

“Vi havde stiftende generalforsamling i marts 2019 og med de to nye medlemmer, som kom i dag, så er vi oppe på hele 512. Det er rigtigt mange flere, end jeg havde forestillet mig”, siger formanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...