Seriebedrager har stjålet fra seks ældre mennesker

20. januar 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

I de seneste dage er syv – fortrinsvis – ældre mennesker i Sønderborg og Aabenraa kommuner blevet ringet op af en mand, som fortalte, at han var fra deres bank.

“Han fortalte, at banken havde bemærket, der var hævet et stort beløb fra vedkommendes konto og at banken derfor ville sende en medarbejder ud og hente hævekortet”, siger Chris Thorning Vesterdal og fortæller, at i Sønderborg er det ældre, som bor på Nyvang, Damgade, Hvedemarken og Dybbølvej i Alnor, det er gået ud over.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De ældre udleverede hævekort og pinkoder, hvorefter der blev hævet op kortene”, siger han. Der er hævet penge på de seks af kortene.

Politiet har gode overvågningsbilleder af gerningsmanden og hvis ikke han melder sig selv, så bliver de offentliggjort.

“Vi giver ham muligheden for selv at komme og samtidig advarer vi om, at man aldrig skal give sit hævekort til andre – og slet ikke pinkoder”, siger Chris Thorning Vesterdal og opfordrer til, at man siger til ældre, som man kender, at de aldrig må gøre det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet beskriver gerningsmanden som en mand på 20 til 25 år, 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning og han har kort, lyst hår. Manden var iført grå skjorte, sorte bukser og Nike-sko.

“Som sagt opfordrer vi ham til at melde sig selv, inden vi efterlyser ham med billede”.

30. april 2024 Erhverv, Sydals

Brugsuddeler glæder sig over Kegnæsvej åbnes igen

30. april 2024 Erhverv

Gennem længere tid har der været vejarbejde på Kegnæsvej i Skovby, men på fredag åbnes vejen igen for trafik. “Der bliver lagt asfalt på torsdag og fra fredag kan der køres på vejen”, siger brugsuddeleler Hansjørgen Bonde fra Dagli’ Brugsen i Skovby til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at vejarbejdet har været udfordring. “Og så har […]

Læs mere...