Regionen sætter tempo på digitaliseringen

4. februar 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Den digitale infrastruktur i hele regionen skal have et løft, så den kan håndtere de velfærdsteknologiske løsninger, fremtiden byder på.

Det er essensen i den hensigtserklæring, som Region Syddanmark og SE Next Step A/S har underskrevet tirsdag.

De to parter har givet hinanden håndslag på, at de sammen vil arbejde for at sikre en effektiv digital infrastruktur på tværs af regionen, specielt med henblik på digitalisering af sundhedssektoren og digital kommunikation med borgeren. Og det er der behov for i fremtiden, hvor telemedicin vil spille en stor rolle:sygehus

Artiklen fortsætter under annoncen

– I fremtiden vil velfærdsteknologiske løsninger som telemedicin fylde meget mere end i dag. Derfor tager vi nu hul på et samarbejde, der skal sikre, at vi i Region Syddanmark får den infrastruktur, der er nødvendig for at understøtte fremtidens sundhedsvæsen, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V).

Stigende pres på sygehuse

I fremtiden vil der komme et stigende pres på sygehusene, og derfor skal flere borgere kunne modtage bedre telemedicinske løsninger, så de har mulighed for blive i eget hjem under sygdomsforløbet. Her har SE Next Step med deres Next Step Citizen-portal gjort sig nogle spændende overvejelser, og det kunne blive et muligt samarbejdsområde i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med underskriften af hensigtserklæringen ønsker Region Syddanmark og SE Next Step at etablere et tæt samarbejde om at løse fremtidens digitale udfordringer.

På kort sigt ønsker parterne at samarbejde om

  • Et fælles fremstød for udbygning af den digitale infrastruktur i hele regionen
  • Udvikling af næste generation af digital infrastruktur til sundhedssektoren
  • Afprøvning af nye teknologier, produkter og services, der skal bidrage til at skabe vækst
  • Artiklen fortsætter under annoncen

På længere sigt vil parterne bl.a. arbejde hen imod

  • At sikre en effektiv digital infrastruktur på tværs af regionen, som kan understøtte effektivitet og sammenhæng i det offentlige
  • At gøre Danmark til en digital vindernation og derved skabe arbejdspladser og grundlag for bosætning i Region Syddanmark
  • At etablere et miljø, hvor åben innovation og skabelse af fælles løsninger er i højsædet
5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...