I ‘Den Sureste Uge’ får skolepatruljerne ekstra anerkendelse for deres arbejde

Pressefoto
Pressefoto
31. januar 2023 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Skolepatruljernes frivillige arbejde med at skabe mere tryghed på skolevejen for de yngste børn og deres forældre skal markeres. Derfor samarbejder Sønderborg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi, Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring om kampagnen, Den Sureste Uge, hvor skolepatruljerne får en ekstra anerkendelse for deres arbejde.

I alt 11 skoler i Sønderborg Kommune er tilmeldt kampagnen. Politiet møder op på skolerne ved skolepatruljerne, som inviteres på morgenmad for at markere indsatsen og de får en slikkepind.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Stor tak til vores skolepatruljer, som hver dag hele året rundt – også når det er koldt, vådt og mørkt – står lidt tidligere op end klassekammeraterne og ifører sig den gule vest for at få andre børn sikkert over vejen. Skolepatruljerne er med til at give en mere sikker og tryg vej til skolen i Sønderborg Kommune, og derfor fortjener skolepatruljerne en kæmpe tak”, siger Jesper Smaling, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, i en pressemeddelelse.

Glade og trygge i det frivillige arbejde

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er tydeligt, at skolepatruljerne hverken frygter vintermørket eller morgensure bilister. Det er nemlig flere end 9 ud af 10 skolepatrulje elever, som er både glade for og trygge ved at være skolepatrulje. Det viser Skolepatruljeelevundersøgelsen 2022, som Rådet for Sikker Trafik står bag.

Og samtidig er elevernes motivation i arbejdet ganske imponerende. Det er nemlig fællesskabet og det at hjælpe andre, som flest svarer, at de har fået ud af at stå skolepatrulje.

Den Sureste Uge er i uge 5, som er en af de uger om året, hvor det som regel er koldest, og der kommer mest nedbør. Men på trods af de ydre omstændigheder står skolepatruljerne troligt og passer deres opgaver. Derfor har netop uge 5 fået den knap så flatterende titel, Den Sureste Uge, af Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring. Derfor er det også helt på sin plads at give skolepatruljerne et ekstra skulderklap, når årstiden normalt viser sig fra sin dårligste side.

Artiklen fortsætter under annoncen

I alt deltager 63 kommuner i Den Sureste Uge 2023. Kommunerne har samlet set bestilt flere end 10.000 slikkepinde, som bliver delt ud til skolepatruljerne i forbindelse med Den Sureste uge.

13. maj 2024 112, Sønderborg

Lystsejler hentet ind af Marinehjemmeværnet

13. maj 2024 112

MHV 814 Budstikken var i weekenden til havnejubilæum i Hamburg. Da besætningen og Budstikken kom hjem til Sønderborg efter en succesfuld tur til Hamborg med syv andre marinehjemmeværnsfartøjer, kom der en melding om en ældre tysk to-mastet sejlbåd, der havde fået motorstop og skulle bruge hjælp for at komme ind til havnen i Sønderborg. ”Besætning […]

Læs mere...