Færgen Bitten: Jazztur med vildsvin

5. februar 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 24. maj bliver der igen mulighed for en usædvanlig tur med Færgen Bitten Clausen. Da fraviger den nemlig sin musik2almindelige rute mellem Hardeshøj og Ballebro og smutter i stedet ned gennem Als Fjord og Alssund til Kong Christian X’s Bro i Sønderborg, hvor den vender og returnerer til Ballebro og Hardeshøj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vildsvinene ombord er heldigvis ikke sprællevende, men tilberedt af Detlev.

Vildsvinene ombord er heldigvis ikke sprællevende, men tilberedt af Detlev.

Bildækket giver i dagens anledning plads for et festtelt, og der er møbleret med borde og stole, en buffét med grillet vildsvin fra Detlef og et jazzorkester, Sir Horstmanns Jassband. Der er tale om en ualmindelig hygge tradition, som har nogle år på bagen. Ofte krones turen med fint vejr, så den smukke natur kan nydes fra den bedste vinkel – nemlig søsiden – og med en flot solnedgang mod vest.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turen starter kl. 19.30 fra Hardeshøj med opsamling ti minutter senere i Ballebro, inden sejladsen foregår i sindigt hyggetempo sydpå. Returnering til de to færgelejer ventes at finde sted omkring midnat.

Billetter kan bestilles på hjemmesiden www.faergen-bitten.dk, men betales og hentes om bord på færgen.