Kom tæt på krimidronningen Sara Blædel når hun besøger Brecklings Bogcafé

Sara Blædel. Pressefoto

Sara Blædel. Pressefoto

5. februar 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Allan Breckling har sat Sara Blædel – Danmarks kvindelige krimiforfatter nummer ét – på plakaten til den næste udgave af Brecklings Bogcafé, som finder sted i Sønderborghus onsdag den 1. marts fra klokken 19.

“Når jeg får besøg af Sara Blædel igen, så er det på opfordring fra flere kvindelige krimilæsere og jeg er glad for, at Sara Blædel fandt plads til Brecklings Bogcafé i sin kalender”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at rigtig mange er spændt på, hvordan det går Louise Rick i 12. bind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sara Blæder skriver ikke såkaldte femi-krimier og hendes dybde som forfatter, gør hende populær”, siger Allan Breckling.

Handlingen i Sara Blædels nye krimi, Elins død, foregår på Årø, hvor en mand ligger død i en husbåd.

“Og krimien handler om, hvor langt man, som menneske, vil gå for at passe på det, som man holder af – og den handler om ansvar og skyld og om at tilgive”, siger Allan Breckling og fortsætter.

“Og i ‘Elins død’ bliver der gået langt. Sara Blædel overrasker igen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allan Breckling fortæller, at han og Sara Blædel også vil tale om hendes forfatterskab.

“Og vi skal snakke om ordblindhed, som der stadig er fordomme omkring. Det er et vigtigt emne”.

Der bliver også plads til at vende tanker om samfundet, som det er lige nu.

Skal du opleve den store, kvindelige krimiforfatter helt tæt på, så skal du sende en mail til Allan Breckling på [email protected] eller ringe til ham på telefon 5240 6616 og bestille det antal pladser, du har brug for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetprisen er 189 kroner.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...