Ekstraordinær generalforsamling: BUI Fodbold skal vælge mellem to onder

10. februar 2023 Broager Skrevet af: Redaktion

Skal Broagers samarbejde med FC Sønderborg fortsætte – så skal Broagers hold i Jyllandsserien rykke ned i serie 3 – eller skal samarbejdet med Sønderborg ophøre med det resultat, at 15-20 spillere fra Broager skal skifte klub, hvis de fortsat vil spille i FC Sønderborg?

“Vi står i en megasvær situation”, siger medlem af BUI Fodbolds bestyrelse, Heidi Petersen til Broager.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

“For uanset udfaldet af beslutningen, vil det gå ud over nogen. Hvis vi melder os ud af samarbejdet, mister vi spillere i ungdomsafdelingen og hvis vi fortsætter samarbejdet, mister vi vores hold i Jyllandsserien med de konsekvenser, det kan have for seniorfodbolden i Broager”.

BUI Fodbold håber, at rigtig mange vil møde op til den ekstraordinære generalforsamling tisdag den 23. februar, som der er indkaldt til andet sted på broager.dk i dag torsdag den 9. februar. Den ekstraordinære generalforsamling foregår i Dynthuset, Gratelund 1, kl. 19 og bliver udslagsgivende for fodboldens fremtid i Broager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broager.dk forklarer, at FC Sønderborg for få år siden nedlagde deres seniorafdeling og DBU godkendte, at Broager overtog licensen. Siden har Broager spillet sig op i Jyllandsserien, og nu vil FC Sønderborg ha’ licensen tilbage.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...