Gråsten: 12 lokale ildsjæle sætter fokus på kræft

Arkivfoto

Arkivfoto

18. februar 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Efter at have deltaget i et modeshow til fordel for Kræftens Bekæmpelse, gik Helle Blindbæk fra Noa Noa-butikken i Sønderborg i tænkebox. Flere butikker arbejdede sammen om at vise en masse tøj, men Helle Blindbæk havde en følelse af, at der på en eller måde skulle være noget i arrangementet, der handlede om kræft.

– Det undrede mig, at nogle af os, der er kommet godt igennem et kræftforløb ikke blev opfordret til at fortælle vores historie eller at der ikke blev snakket om make-up-kurserne fra Matas, siger Helle Blindbæk til Sønderborg Nyt. På internettet opdagede hun, der slet ikke var en lokalafdeling af Kræftens Bekæmpelse i hjembyen Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Så fik jeg snakket med nogle af de lokale, jeg kender og der var hele tolv, der meldte sig som aktive til et lokaludvalg, siger Helle Blindbæk. Det var så ikke lige en del af planen, hun selv skulle lande på formandsposten og hertil en post som lokal kampagneleder for den landsdækkende indsamling.

– Jeg har min forretning i Sønderborg, jeg er med i Odd Fellow og også menighedsrådet, så jeg har rigeligt, siger hun. Og selvom hun havde rigeligt, så er fakta, at nu har hun mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helle Blindbæk vil gøre sit til, at når Kræftens Bekæmpelse i Gråsten er på kræftbanen, så kan folk vente at høre historier fra mennesker, der er i gang med et behandlingsforløb og også fra nogle af de mange, der er kommet godt igennem.

– Kræft er uhyggeligt, men det er altså ikke sort det hele, siger Helle Blindbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 11. marts samles foreningen igen i Ahlmannsparken og der er masser af plads til flere medlemmer.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...