Kom med til alsang på Rådhustorvet

Alsang. Foto: Patricio Soto

Alsang. Foto: Patricio Soto

27. maj 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det Sønderjyske Sangcenter inviterer igen i år et fællessangsarrangement og det er på Rådhustorvet i Sønderborg den 9. juni kl. 16:30.

”Alsang hylder medborgerskabet og friheden gennem fællessang. Målet med Alsang er, at samle befolkningen til fællessang”, fortæller projektleder Ida Hymøller fra Det Sønderjyske Sangcenter i en pressemeddelelse.

Til fyraftens-alsang synger vi sange fra Højskolesangbogen og den danske sangskat. Et band bestående af dygtige musikere – Steffan Grarup på klaver, Jesper Hindø på bas og Mads M. Jacobsen på trommer – vil spille til.

Sangcentrets Børnekor vil synge for på sangene.

”Det bliver både festligt og stemningsfuldt. Vi glæder os til at synge med jer”.